|
Provsti
Et provsti er en
administrativ gruppering af sogne, der sammen med andre provstier
udgør et stift.
Provst
Selve provstearbejdet kan opdeles i tilsyn, økonomi og
administration.
Tilsyn:
Provsten fører på vegne af biskoppen tilsyn med præsterne og deres
embedsførelse. Det sker eksempelvis gennem Kirkebogseftersyn - i dag
DNK-tilsyn - jævnlige samtaler - eksempelvis årlige MUS-samtaler -
og anden kontakt til præsterne. Provsten tilrettelægger den
præstelige betjening af sognene under præsters ferie, fridage og
sygdom.
Provsten fører tillige tilsyn med Folkekirkens bygninger ved
jævnlige provstesyn (tidl. hvert 3. år - nu hvert 4. år). Ved
Provstesyn deltager Provstiets bygningssagkyndige - her i provstiet
p.t. ingeniør Jørn Hørdum Larsen.
Økonomi:
Provsten er forretningsfører for og medlem af provstiudvalget.
Provstiudvalget har ansvar for at
koordinere den lokale folkekirkelige økonomi. Provstiudvalget
fastsætter således rammerne for de lokale kirkelige kassers
budgetter samt det beløb, der skal udskrives i kirkeskat til de
lokale kasser.
Provstiudvalget er i øvrigt på en række økonomiske, administrative
og bygningsmæssige områder godkendende instans i forhold til
menighedsrådenes beslutninger.
Provstiudvalget består af 4-6 valgte medlemmer samt provsten, der er
født medlem.
Provstiudvalget vælges for en fireårig periode af provstiets
menighedsrådsmedlemmer. Valgbare er personer, der er valgbare til
menighedsråd.
Administration:
Provsten (og provstiudvalget) er påtegnende myndighed vedr. sager
fra sognene, der skal behandles i Stiftet.
Kommuner
I forbindelse med Kommunalreformen i 2007 blev provstigrænserne
ændret, idet det blev tilstræbt at skabe sammenfald mellem
provstigrænser og kommunegrænser.
Stege-Vordingborg provsti
er sammenfaldende med den ny Vordingborg Kommune, idet den nu
omfatter alle provstiets sogne.
Undtagelser
Der er dog fortsat kommuner, der er så store, at de
rummer flere provstier, men det er her hensigten, at der etableres
ét fælles provstiudvalg med ansvar for budget og regnskab.
Enkelte kommuner er efter
reformen stadig så små, at nogle provstier fortsat må omfatte to
eller flere kommuner.
Enkelte sogne er delt mellem to kommuner. Sådanne sogne vil typisk
være delt mellem to provstier. Folkekirkemedlemmer i sådanne sogne
betaler den kirkeskat, der er pålignet af prostiudvalget i
bopælskommunen.
|
