Mindst hvert fjerde år skal der holdes “provstesyn” over kirke og kirkegård. Provsten fastsætter datoen for synet og indkalder menighedsrådet til deltagelse i synet. I synet deltager en bygningskyndig person, der er valgt af provstiudvalget. Provsten kan vælge at deltage i synet. Synsforretningen ledes af den af provstiudvalget valgte bygningskyndige eller af provsten, hvis denne deltager. Også den af menighedsrådet udpegede bygningskyndige deltager i dette syn. 

Ved provstesynet skal man gennemgå de samme ting, som gennemgås ved menighedsrådets årlige syn. Desuden skal kirkens protokol lægges frem. Da der skal være gode muligheder for at opdage eventuelle fejl og mangler, må kirkens mure i det år, hvor der skal være provstesyn, ikke kalkes eller spækkes, før synet er holdt.

Resultaterne af synet indføres både i kirkens protokol og i en synsprotokol, der er fælles for alle sogne i provstiet. Hver deltager har ret til at få sine bemærkninger tilført protokollen.

Efter synet forelægger provsten en udskrift af synsprotokollen for provstiudvalget. Udvalget fastsætter en frist for, hvornår eventuelle mangler (synsudsatte arbejder) skal være afhjulpet. Provsten kan eventuelt bestemme, at der skal holdes ekstraordinært provstesyn, når synsudsatte arbejder er blevet udført.

Menighedsrådet kan indbringe provstiudvalgets afgørelser for stiftsøvrigheden. Menighedsrådets klage skal sendes senest en måned efter, at rådet har fået provstiudvalgets afgørelse.

Såvel provsten som stiftsøvrigheden og Kirkeministeriet kan i øvrigt bestemme, at der skal holdes et ekstraordinært syn over en kirke og kirkegård (lovens § 31).